Columbia – first things first

Ankom til Columbia og var alene for første gang siden Danmark. Tiltrængt. Fra lufthavnen i Cartagena fulgtes jeg med et ældre par fra Florida (hun oprindeligt fra Peru og han fra Cuba, så de var meget spændende at tale med; han havde lige været tilbage på Cuba for første i 25 år og var meget trist over det han havde set, men det oplevede jeg jo selv sidste år). Jeg var ret træt og de fik proppet mig ind i den rigtige minibus, og gav chaufføren strenge instrukser, da de selv stod af, om at køre mig helt til mit hotel (Ja! Et rigtigt hotel med masser af personale, daglig rengøring, pool, bell boy og service).

Ankom til hotellet i Rodadero kl. 21.30 og blev modtaget som om de havde ventet på mig hele dagen. Ingen af dem kunne engelsk, men de var så søde. Tror ikke det var tit, de havde udenlandske gæster. Kokken lavede mig en sandwich og da jeg havde spist den, kunne jeg ikke få døren til mit værelse op. De var helt ulykkelige, og fem personer, én time og ét amputeret dørhåndtag senere fik jeg mine ting ud og læsset ind på naboværelset. Gik kun ud én gang de næste to dage, for at få lavet manicure og pedicure – bom bom så blev man menneske igen. Rodadero var ret turistet, men det var lokale turister, var det egentlig en meget god måde lige at vænne sig til stemningen i Columbia på.

Så tog jeg mod Taganga, som er en lille backpacker-invaderet fiskerby. Den har fået meget blandede anmeldelser på nettet, men jeg syntes den var super hyggelig. En lille sød promenade med forskelligt skrammel og frisk fisk til salg, og så tre-fire grusveje bagved, som gjorde det ud for resten af byen. Jeg boede på et hostel, Casa Mary, på den tredje gade, hvor en rigtig sød italiener tog sig godt af gæsterne, men der var simpelthen for varmt og for langt til stranden, så jeg flyttede lidt op ad bakken Hostel Mirador de Taganga med udsigt over hele bugten. Nogle gange trænger man altså bare til at der er lidt mere luft (og havudsigt) omkring én, ikke? Stak en hvid løgn til italieneren, for ville jo ikke gøre ham ked af det, når han aldrig ville kunne konkurrere med det jeg flyttede til. Prisen var den samme – man skal se sig for! Min plan var at ligge lidt på stranden, dykke lidt og læse lidt om, hvad Columbia ellers har at byde på… Men så var det, at Neele (som jeg kender gennem Make-A-Wish) skrev: ‘Hey, hvor er du henne nu?’ Og så vidste jeg jo godt hvad der var gang i…

Meget mere om strandene og Neeles besøg senere, men først er her et overblik over de vigtigste ting i Columbia: Militær/politi, kaffe, fodbold og religion i øvrigt (Kokain-produktion og -smugling burde nok også have et afsnit, men ved altså ikke rigtig noget om det, selvom jeg kan berette, at der er en del lokale og ikke mindst backpackere, der går og snøfter usædvanligt meget):

Politi/militær

Der er meget af det, rigtig rigtig meget… Og de står i fuld uniform inklusiv maskingeværer på hvert et gadehjørne og i fuld camouflage i hver en busk. Man ved de er korrupte, det ved alle, og man ved at det de fleste gange har noget med kokain-smugleri at gøre. Når det så er sagt, havde vi ikke en eneste ubehagelig oplevelse med hverken politi eller militær. De var enormt hjælpsomme og venlige da vi fx fik lov at komme ind og kigge i deres tank, som trøstepremie for at lokal-braget i Medellin var udsolgt da vi kom til stadion, eller da jeg hentede Neele i lufthavnen med politi-eskorte. Man må også altid gerne tage billeder af dem, bare man spørger først, og selvom de ser meget alvorlige ud, smiler og fjoller de både før og efter… Men de skal jo se seje ud på billedet.

P1150365

Politi i rustninger klar til lokal-opgør i Medellin, hvor rivalerne Atlético National og Independiente Medellin mødes på Atanasio Girardot Stadium, som er hjemmebane for begge hold:P1150832P1160184P1150837P1150842

Kaffe

Jeg har fået en masse god kaffe i Columbia, MEN en lidt trist ting er, at al den bedste kaffe bliver sendt til eksport, mens columbianerne (ej at forglemme turisterne i Columbia) selv må nøjes med  andensorterings-bønner. Oh well, vi eksporterer jo også den bedste bacon.

Der er over 300.000 små kaffeplantager (Finca’er) i Columbia, og i Salento var vi på tur i en kaffe-plantage, som en hyggelig gammel englænder (Don Eduardo AKA Tim Edward) har købt af en hyggelig gammel dame for 7-8 år siden. Han fortalte, at selvom at der er over 100 kaffe-sorter, opererer man i Columbia kun med to priser; en for Arabica (de fleste foretrækker smagen af denne) og en for Robusta (som til gengæld for sin bitterhed har over dobbelt så højt koffein-indhold som Arabica). Der skelnes ikke yderligere, fordi det simpelthen er umuligt at organisere i et land som Columbia – “Why try and organize something that can’t be organized?!”

Fun facts om kaffe:

  • Man plukker næsten altid bærene i regnvejr, for det er der de er bedst.
  • Man planter ofte frugttræer og bananplanter mellem kaffe-buskene for at give dem den rette mængde skygge.
  • Der findes traditionelle (fx Típica og Bourbón) og moderne (som tager bedre imod moderne gødning) kaffeplanter. De traditionelle er små og tykke og de moderne højere med længere mellem bladene.
  • Kaffebønnerne skylles adskillige gange for at få ‘slimet’ fra frugten af, dem der flyder til overfladen af vandet er andensortering, mens de andre smides i eksport-bunken.
  • Bærene er grønne og når de er modne bliver de gule eller røde (det gør ingen forskel for pris/smag/navn)
  • Brazilien producerer mere kaffe end nummer 2, 3 og 4 i verden gør tilsammen
  • Columbia er nummer 4, da Indonesien har overhalet dem i løbet af de sidste par år (nummer 2 er Vietnam, hvor jeg sidste år aldrig nåede at fremskaffe en kop, der ikke var inficeret med kondenseret mælk, bvadr! Omkring en 10. plads ligger Guatemala, som jeg indtil videre er mest fan af mht. kaffe)
  • Pga. klimaforandringer kan man ikke længere regne med de årstider, der tidligere bestemte kaffehøsten
  • At riste bønnerne er en kunst, som de fleste overlader til professionelle

P1160292 P1160302 P1160281 P1160323 P1160282 P1160329 P1160300 P1160301 P1160340 P1160344 P1160354 P1160358 P1160364 P1160373 P1160376 P1160304

Mie, gæt hvem der nu er købt ferie-gave til – export quality naturligvis ;)P1160381

Ja, det er så en ananas, hvilket ikke har noget med kaffe at gøre:P1160293 P1160315

Efter en spændende dag i kaffeland (Salento), hvor jeg fandt ud af, hvor stort et arbejde det er at producere det, nyder jeg hver kop lidt mere – det er altså ikke mange gram kaffe, der kommer ud af et kilo bær! Neele drikker slet ikke kaffe, og var modig nok til at smage både bønner og drik, men tror hun holder sig til kaffe-bodyscrub fremover.

Fodbold

Der er fodbold over alt, og alle de små drenge drømmer om at blive den næste James Rodriguez. Når der er landskamp er unge, gamle, mænd, kvinder og børn i landholdsfarver, og gadebilledet er fantastisk.

P1150333 P1150349 P1150759 P1150830 P1150845 P1150864 P1150868

Udsigten fra tagterrassen på vores hotel i Medellin, og den lille bar over for, som vi så afslutningen af kampen på, efter vi flygtede fra stadion-området, da lokalopgøret så ud til at blive 1-1:P1150874 P1150871

Aften-bold i Cartagena:P1150700 P1160171

Når Columbia scorer til 3-2 mod Bolivia i overtiden – kan kun beklage, at der ikke er lyd på, og henlede opmærksomheden på den grædende, knælende mand (dansk landsholdsentusiasme kan ligge på et meget lille sted til sammenligning):P1160393

Religion

Fra en religion til en anden. Der var muligvis skruet lidt op for det, på grund af påsken, men man dyrker Jesus og jomfru Maria i stor stil, og der er flotte modelbilleder af Jesus på store plakater og reklamerne og i alle busser osv. P1150752 P1150735 P1150930

“Hot Jesus” som Neele kalder nedenstående type af Jesus-reklamer – de ved godt, hvad der sælger:P1150731

Man kan ikke se det, men nedenstående alter og kirke i Guatapé var i fuld disko-belysning:P1160107 P1160110 P1160158 P1150756

Typisk bus-interiør:P1150899

(Ikke at det har noget med religion at gøre, tror jeg, men apropos bus-interiør:)P1160385

Jehovas vidner hilser på banan-sælgeren i Guatapé. De var flinke nok og kunne engelsk, men vi tog lige et skridt baglæns, da de sagde, at terrorangrebet i Bruxelles naturligvis er et tegn – man ved, det bliver en god dag, når man lige bliver mindet om, at jorden snart går under:P1160166

I påsken så vi optog i Pereira på Skærtorsdag og Langfredag – det var altså lidt dystert med tromme-spil og flokke af folk i spidse hvide hætter!?

P1160274

Jomfru Maria on tour:P1160275 P1160411 P1160421 P1160423 P1160440 P1160452 P1160487 P1160494Ej, men man kan da kun få én assosiation af det der outfit – ved nogen, hvorfor de klæder sig sådan ud?

Yes… Så fik vi lige de ting på plads, i næste afsnit kommer lidt mere om, hvad vi ellers lavede i fantastiske Columbia.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>