Cuba I

Havana

Efter mindre end 24 timer har jeg ondt i kinderne af at gå rundt og smile. Havana er så fin, farvestrålende og rolig, og folk er enormt søde. Havde en idé om, at man skulle være heldig for at spotte de gamle amerikaner-biler, men de er overalt.
Har hørt meget blandede beretninger fra andre rejsende om Cuba, men det er mig ubegribeligt at ikke alle elsker det fra første øjeblik. Rory fra Skotland siger, at det understreger forskellen på at være rejsende og turist, ja.
Alle har fortalt mig, at der ikke findes et eneste hostel på Cuba, men jeg har da fundet en lille perle midt i den gamle bydel i Havana. Det er så hyggeligt, og ingen sidder og glor på deres mobil-telefoner, for der er ikke internet.
P1020260 P1020095 P1020089 P1020075 P1020079 P1020092 P1020100 P1020107

Vinales

Afsted mod busstationen fra Centro Havana i en gammel amerikaner-bil (kan jo ikke huske hvilken slags)…
P1020254 P1020255
Busstationen var et virvar af turister der desperat prøvede at få fat i billetter til andre dele af Cuba – ikke ret godt organiseret, så vi endte med at være 4 om at dele en taxa.
Da vi ankom til Vinales blev vi sat af på hovedgaden og skulle så finde et sted at overnatte. På Cuba er det normalt at bo privat i såkaldte Casas Particulares. Her betaler man for overnatning og man kan betale lidt ekstra for at få dem til at lave mad til en – og vaske tøj :D Det meste af det man betaler går selvfølgelig til staten, men man kan efterlade lidt drikkepenge, tøj og andre ting, som ikke er nemme at få fat i for cubanerne. Disse casas er over det hele og i Vinales var der værelser til leje i næsten hvert eneste hus.

Casa Particular

Jeg fulgtes stadig med Rory og vi var enige om at ‘Villa el Mojito’ lød godt, så der fik vi et stort værelse med eget badeværelse, køleskab og to dobbeltsenge – skønt at kunne rode lidt og pakke ud efter mange uger på hostel! For det skulle vi betale 25 USD per nat for os begge to, ved ikke hvorfor mange siger, at Cuba er dyrt.
I ‘Villa el Mojito’ nød vi tre rolige dage hos Juanito og hans kone, som nærmest var en slags reserve-bedsteforældre. Det er altid Mojito o’clock og man skal bare råbe ‘Juanito Mojito’ fra taget, hvor der står et par solstole, så sender Juanito et par drinks op i sin lille hjemmelavede Mojito-elevator. Der kommer til at gå lidt tid før jeg skal have flere Mojitos, og da vi tog afsted var der ikke en eneste drink på regningen.
Den første dag i Vinales slappede vi af på taget, spiste en overdådig middag forberedt af Juanitos kone, og spillede domino med Juanito og et par franskmænd hele aftenen. Rom, domino og store cigarer – alle var ganske tilfredse!
 P1020132 P1020136 P1020247 P1020134
På dag nummer to tog vi på ridetur med Juanitos svigersøn, som havde tre heste i forhaven. Var sgu bange for den lille tynde krikke ville drætte om, da jeg satte mig op. Hesten overlevede og på vejen besøgte vi en af områdets uendelige tobakplantager, hvor ejeren gav et glas rom og en cigar, som han rullede mens vi så på. Her kunne vi købe nogle cigarer (far og Thomas, bare rolig, har et par til jer!) til før-fabrik-priser, men selvfølgelig skal plantageejeren betale 85 % af det han tjener til staten. Derefter besøgte vi en grotte med fint glimmer osv. :)
P1020141 P1020142 P1020178 P1020202
Dyret her kan jeg ikke huske hvad hed… Men de havde dem som kæledyr og den her er ved at æde en cigaret. Meget mærkeligt haha!
Tredje dag i Vinales stod på bjergbestigning – ikke noget jeg er kendt for, men det var god knæ-træning og sjovt.
P1020227