Mere Negril

I Negril vandrede Maria og jeg en aften til Cliffs Café, hvor det er obligatorisk at se solnedgang, når man er i Negril. Det er forståeligt nok, for smukt er der, men vi smuttede ind på den lokale bar ved siden af for at købe drinks til normale priser bagefter.

Her lidt hostel-hygge på Marias sidste aften:

 

Little Bay

En af dagene inviterede Sue mig og nogle andre gæster fra Judy House Hostel med ud og køre. Hun ville gerne vise os lokationen til sit nye hostel, besøge et par venner og vise os nogle af sine yndlingssteder. Det blev en helt fantastisk dag!

Morgenmad:

Ja, det er mig! Jeg hoppede derned! Syv meter!

Taget på et hotel, der måske en dag bliver bygget færdigt:

Sue:

Området var stadig ret medtaget af orkanen Sandy, som ramte i 2012:

Kunsten at sætte afro-hår:

Tilbage til civilisationen

Så fik jeg taget mit dykkercertifikat på hotel Samsara, stadig i Negril. Her er jeg med min instruktør, Julian:

Efter Judy House hostel var resort-gæsterne pludselig lidt svære at sætte pris på – der er forskel på ferie og rejse, og de var i hvert fald ikke interesserede i at se noget af Jamaica. Måske var jeg bare mopset fordi jeg ikke havde tilkøbt all inclusive bar-pakken?! Til gengæld klager jeg bestemt ikke over min bungalow med to dobbeltsenge, min udsigt eller serviceniveauet! 

Det tog tre dage og i fredags fejrede vi det på min altan på hotellet – Tristan og Al kom på besøg, for de havde ikke havudsigt. Det var ret så festligt og pludselig kom en stuepige gennem buskadset og op til altanen med et lille stykke papir, hvorpå receptionen skrev, at de gerne ville have jeg kom forbi inden kl. 21. Vi var jo ret sikre på, at vi larmede for meget, men det viste sig at de bare gerne ville give mig mit depositum tilbage, tjah hvorfor bruge telefonen, når man kan skrive en seddel, printe den ud og sende en person… Her er lidt flere originaler:

Busturen til Ocho Rios næste dag var en smule hård, men nu er jeg fremme på Reggae Hostel…

Tutteluuu