Taiwan

Så var jeg pludselig i Taiwan, for at besøge Jacob, som er igang med sin PhD på universitetet i Keelung. Den Jacob, hvis mor for nylig fandt postkortet her, da hun ryddede ud i hans gamle sager:IMG_5857

Fløj fra Vancouver kl. 02.00 natten til lørdag, og efter 13 timer på flyet, var kl. 06.00 søndag morgen – bom sådan mister man lige en lørdag. Ret så forvirrende når man har min sans for tid og sted… Egentlig føltes det bare som en dejlig lang nat, for så lige Disney’s Frozen og sov så resten af vejen. Der var overraskende god service på China Airlines i øvrigt, frisk frugt og Lindt-chokolade selv på monkey class, halli hallo!

Stakkels Jacob måtte tidligt op og hentede mig på hovedbanegården i Taipei kl. 8 – det var ikke svært at finde ham blandt de små taiwanesere :)

Ovenpå tre-fire kopper kaffe i lejligheden med Jacob og hans roomie Thomas, var vi klar til at kigge nærmere på Keelung, og jeg fik set Jacobs uni, laboratorium og ikke mindst hans vandlopper (det er dem fiskene i fiskeopdræt spiser). Om aftenen stod den på frikadeller!!! Og så tog vi røven på forældrene (altså mine og Jacobs, Anne og Bent), for ingen af dem vidste, at jeg var taget til Taiwan. Jacob ringede op på Skype, og så tullede jeg bare rundt i baggrunden og lavede et par drinks, indtil de opdagede, at det var mig. De var alle på Marielyst, så vi drak en øl sammen over computeren :)

P1100013 P1100015 P1100019 P1100023 P1100037 P1100036 P1100032 P1100048 P1100043 P1100099 P1100621 P1100624 P1100103

Da jeg ankom til Jacobs lejlighed, kørte nogle drenge forbi os på scooter og råbte “America! America!” Jeg blev lidt knotten, for kom jo lige fra Canada, hvor det bestemt ikke er et kompliment. Men Jacob forklarede, at de er vilde med USA og alt hvad de forbinder med det, selv deres taxaer er gule (SOM I NEW YORK WUHUU!), og nu mistænker jeg lidt, at noget af venligheden går på, at de antager, at jeg er amerikaner.
Nå, men Jacob og jeg tog ind og kiggede lidt på Taipei, jeg havde jo været der før, sidste sommer, så skyskraberen 101 og Chiang Kai Shek Memorial sprang vi over denne gang, for i stedet at kigge lidt mere på de små gader.
P1100057 P1100059 P1100062 P1100068 P1100069 P1100086 P1100087 P1100088 P1100092
Jacob var jo nødt til at koncentrere sig lidt om sin PhD, så jeg smuttede til kurbyen Jiaoxi for at få mig en lille wellness-dag. Jeg fik spist død hud på fødderne af fisk, fik massage/tortur af en lille pige, vaskede tøj i badekarret, og tog så en slapper i hotellets hot spring-afdeling med alverdens bassiner, temperaturer og vandmassage-funktioner.
P1100104 P1100112 P1100114 P1100133 P1100147 P1100154 P1100155
Næste dag tog jeg til Hualien, som er den største by på østkysten. Den virker ikke særlig stor. Da jeg sad og ventede på et tog (i ret lang tid fordi jeg var taget med det forkerte, nuvel, kan ikke læse kinesisk!), var det på en station hvor læssevis af kinesere skiftede fra tog til busser. Jeg sad og skrev lidt dagbog, og hver gang jeg kiggede op, forsvandt deres kameraer som dug for solen, men var ikke i tvivl om, at de tog billeder af mig. Jeg må efterhånden også være i baggrunden på en hel del selfies – jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bare spørger :)
P1100167 P1100163
I Hualien boede jeg på et lækkert hostel, hvor jeg var den eneste ikke-asiat, og de var simpelthen så søde. Den første aften var der kun mig og så de fire der arbejdede der, så der blev disket op til video-aften og hentet varme (søde!) popcorn i 7eleven. Der var et toilet, hvor kummen var en vask, og idet man trak ud i toilettet begyndte vandhanen at løbe – Asien nok?
P1100181 P1100191P1100336P1100340P1100342P1100349
Jeg tog med på en sejltur, som de søde hostelfolk arrangerede for mig. Da vi skulle ombord, var der redningsvest-demonstration i bedste fly-stil, og der var ingen chance for, at slippe for at have den på. Da jeg spurgte, om man kunne svømme på turen, kiggede de som om jeg havde fået en hjerneblødning. Alle skulle råbes op ved navn, men inden de begyndte, kom manden med listen stolt hen og viste mig, at han havde gættet at jeg var CHARLOTTE LOMBRE. Udover mit navn var der intet andet end kinesiske tegn på hans papir! Men jeg kom først ombord, og skulle sidde helt oppe ved siden af kaptajnen, så jeg kunne hjælpe med at styre, mmm… Sneg lige en selfie ind også – blev vel grebet af stemningen. Vi så en masse delfiner og det var en herlig tur, se bare Taiwanic (det fandt jeg på undervejs, mens jeg kiggede på, at de andre fra start til slut skulle skiftes til at posere som Leo/Kate og have taget billede):
P1100192 P1100193 P1100194 P1100198 P1100201 P1100204 P1100219 P1100243
Det var lidt synd, da en gut spottede en flok delfiner, som viste at være noget fiskenet i vandoverfladen, og kaptajnen lettere irriteret forklarede ham med store håndbevægelse, hvordan delfiner svømmer – som om vi ikke lige havde set 100. Fnis.
Jeg tog en eftermiddagstur til en Liyu Lake, og endelig tittede solen frem – det havde været gråvejr siden jeg landede – så jeg sad med min bog i solen, mens alle der gik forbi med deres paraplyer kiggede lidende på mig, som om de var vidne til noget a la selvmord.
P1100275 P1100305 P1100301 P1100288
Inden jeg tog tilbage mod Keelung nåede jeg ud og vandre lidt i Taroko National Park. Og der er smukt, men måske er man lidt svær at imponere, når man kommer lige fra the amazing Rockies. For at komme til Shakadang Trail, som jeg havde tænkt mig at vandre på, skulle man gå gennem en tunnel i bjerget. Der var kun mig, og så en bil af og til (Ja mor, der var fortorv!), og det var ret mørkt, og der var klamme natsværmere og flagermus. Besluttede mig for at det nok var lærker, ikke flagermus, selvom jeg ikke ved, hvordan lærker ser ud, og om de kan lide mørke. Uanset hvad skrålede jeg Jeg Ved En Lærkerede, den langsomme og den hurtige version på skift, hele vejen. Det lød fantastisk! Og til sidst så jeg lyset og var ude på den anden side. Her mødte jeg straks en gut fra Kina, som nærmeste tiggede mig om at vi skulle gå turen sammen – kineserne er meget bange for at være alene, da man så er lidt af en taber – så jeg fulgtes med XY og han fik et billede til facebook. Han kaldte sig i øvrigt bare XY, fordi det skulle være nemmere at udtale på engelsk, end hans kinesiske navn, øhh!?
 P1100356 P1100359 P1100365 P1100366 P1100375 P1100377 P1100384 P1100387
Hvordan ville I forresten have det med at måtte vende om at gå tilbage under det her, fordi stien var lukket længere fremme, på grund af det var styrtet sammen? – Ikke at det var halvt så slemt som at skulle tilbage gennem tunellen.
P1100381
Fredag aften skulle vi til fødselsdag hos Sue fra Panama, som studerer sammen med Jacob og Thomas, og ude og kigge lidt på barerne i Keelung, hvor alle bartenderne kender de to hvide tårne fra Danmark. Vi mødte en engelsk sømand i kjole, og kom forbi et fiskemarked, der var ved at åbne ved 2-tiden om natten.
P1100397 P1100401 P1100405 P1100412
Lørdag var vi så rigtigt på fiskemarked. Hvilken fryd at have et køkken, man kunne tage hjem og tilberede herlighederne i; som regel må jeg jo nøjes med at kigge. Og efter noget seriøs madlavning og besøg af Sue og Piero, tog vi til fødselsdag hos Duan (ham med huen), som ejer en af byens barer.
P1100429 P1100432 P1100437 P1100441 P1100443 P1100449 P1100454 P1100460 P1100461 P1100465
Min sidste udflugt i Taiwan var en tur til Kaohsiung, som er Taiwans næststørste by. Her kan man komme til på halvanden time med det fine High Speed Rail, i stedet for bumletoget, som tager cirka syv timer. Umiddelbart virkede byen lidt mere som en “rigtig” by, end Taipei gør…
P1100486 P1100493 P1100500 P1100507 P1100504 P1100498
Jeg lånte en cykel på hotellet og tullede rundt på bl.a. universitetet, havnen, natmarked – bemærk den avancerede kunstart ‘Taiwanesisk hotdog':
P1100513 P1100514 P1100521 P1100527 P1100529 P1100533 P1100534 P1100536 P1100570
Ellers nød jeg bare hotellet, og den morgen jeg skulle afsted blev der ofret lidt til guderne ude foran. Pigerne kunne desværre ikke forklare, hvad de ofrede til, og jeg var lidt flov, fordi jeg indtil nu havde brugt “offerbålene” rundt om i gaderne til skraldespand. Burde have gættet, at det var noget andet, for skraldespande er ikke det, de gør det mest i… Nå ja, man skal lære så længe man lever. Indtil jeg tog tilbage og havde sidste aften med Jacob og Thomas, besøgte jeg Lotus Pond, som var rigtig rigtig fin. Men havde 15 kilo på ryggen og det var vel 35 grader grader, så det blev ikke en lang gåtur. Lavede og lige en “taiwaneser” og slog paraplyen op.
P1100575 P1100584 P1100595 P1100607 P1100610