Cruisin’ the Caribbean – del 2

Dag 5: San Juan, Puerto Rico
Vi oplevede San Juan på en lidt stille dag, da meget var lukket på grund af påsken. Heldigvis var der et par outlet-butikker ved havnen, som var åbne. Vi gik tur til fortet, som er et af de ældste i den del af verden. Byen var simpelthen så fin og farverig.
Vi så et andet Eurodam-skib, Ryndam, sejle ind i havnen nogle timer efter vi var ankommet, og da vi om aftenen sad og fik drinks i baren, kom nogle af vores nye ‘forældre’ – dem havde vi en del af ombord – og fortalte at skibet af en eller anden grund, ikke havde forladt Puerto Rico som planlagt. Vi tænkte ikke så meget over det, før vi dagen efter googlede det og fandt ud af, at der var forgået et mord/selvmord ombord. Manden havde altså dræbt konen og så sig selv og de stakkels cabin-boys havde fundet dem i et blodigt rod på værelset. Vi var enige om, at det mindede os om de gyser-romaner, mor altid læser om de steder, vi skal hen på ferie.
P1080050 P1080057 P1080060 P1080061 P1080062 P1080066 P1080068 P1080075 P1080082 P1080086 P1080092
Dag 6: Grand Turk, Turks and Caicos
Prøv at forestille jer, hvordan det må være, at være født på en ø med kun 3500 indbyggere, og aldrig have været nogen steder… Og så tænk hvordan det må være at møde folk som kommer for at bruge en dag på strand-baren, hvorefter de forsvinder på deres kæmpe-skib igen. Umuligt.
Men det var altså tilfældet for ham, vi lejede snorkler af, og nok også de fleste andre på øen. De er i det mindste glade over, at vi kommer og bruger nogle penge, og vi købte da også lidt hjemmelavede tingeltangel.
Med snorklerne brugte vi nogle timer på at se på det fine rev. Vi svømmede hele vejen ud til tur-bådene, hvor de andre havde brugt en million-milliard på at blive sejlet ud haha! Her kunne vi se ‘The Wall’, hvor dybden går fra cirka 20 meter til flere kilometer, rigtig flot. Jeg så også en lille haj, der lå og suttede på en plante, og dem er jeg jo totalt gode venner med nu! Pernille svømmede den anden vej – hurra endelig noget hun er mere bange for end mig :)
P1080099 P1080102 P1080105 P1080108 P1080113 P1080114 P1080115 P1080120 P1080127 P1080130
Dag 7: På havet
P1080033 P1080097 P1080132
Dag 8: Fort Lauderdale og farvel
Trist dag, selvfølgelig, men vi nød den sammen med de rige og berømte på Las Olas Boulevard. Kan huske, at da vi var i Fort Lauderdale for nogle år siden, tog vi en bådtur (som i øvrigt kan anbefales, på hjuldamperen ‘Jungle Queen’), hvor man fra vandsiden kunne glo på de rige og deres huse og både. Mens vi sad ved kanalen kom Jungle Queen forbi og gloede på os, hehe!
I løbet af vores skønne uge sammen, diskuterede vi flere gange med hinanden, og reserve-forældrene ombord, hvorvidt jeg skulle med hjem eller Pernille skulle blive. Men som de, der kender os begge, vil vide, er vi for stædige til at blive enige i sådan en situation, og buhuuu hvor var det trist da Lille P forsvandt gennem security, næsten ligeså hurtigt som hun var kommet.
Jeg sov på en bænk i lufthavnen for lige at vænne mig selv til backpackerlivet igen – lidt af en kold tyrker, men up up and away til Dallas kom jeg næste morgen :)