Alle i Toronto sagde, at jeg simpelthen bare skulle tage til Vancouver… Så det gjorde jeg selvfølgelig. Ankom ca. kl. 2 lørdag nat og gik fra toget til Samesun Hostel, som ligger på Granville Street, der i weekenden er spærret af, så der bliver ekstra god plads til at feste – det var noget af en ankomst!

Sammen med en stor flok fra mit hostel, besøgte jeg Granville Island, en lille ø med en masse kultur, et lækkert marked med friske varer og delikatesser, et sjældent syn i denne del af verden, må jeg efterhånden konstatere. Vi endte selvfølgelig på Granville Island Brewery og tog derefter til improv-comedy, hvor et lille hold lavede skuespil med udgangspunkt i publikums tilråb. Vi havde ikke høje forventninger, men det var skide skægt. Senere stod på hygge i hostel-baren og så en tur i byen.

Næste dag gik jeg sammen med Robin og Matea fra Tyskland til Stanley Park, som er en halvø med klipper, strande og smuk udsigt hele vejen rundt. Efter 15-20 kilometers vandren rundt, havde vi fortjent en ordentlig omgang sushi – ahh det har jeg ikke fået siden jeg var i Danmark.

Næste dag tog vi til Lynn Canyon, hvor man kan hike rundt i skoven ved floder og vandfald og gå på hængebroer. Vi var blevet advaret om, at det måske var lidt meget på én dag, men tog alligevel direkte videre til Grouse Mountain, hvor vi besteg bjerget via the Grouse Grind. Her går man lidt over 800 meter opad på tre kilometer. Jeg er tilsyneladende i meget dårlig form! På toppen bliver man til gengæld belønnet med en fantastisk udsigt, meget ømme ben, og ikke mindst et stykke indhegnet natur beboet af de mest nuttede Grizzly-bjørne – jeg kan simpelhen ikke forstå, at kæmpebamserne kan finde på at gøre nogen noget. De lever også vildt her, og man må ikke kramme dem, hvis man møder dem, siger de, hmm!

Var megte i tvivl om, hvordan ruten her i British Columbia og Alberta skulle foregå, så hoppede med i en van til Whistler, fordi nogle tyskere tilbød et gratis lift. Blev smidt af på HI-hostel i Olympic Village sammen med Matea og så hikede vi et par timer i området. På det her tidspunkt var jeg fuldstændig besat af tanken om at se vilde bamse-bjørne! Omkring Whistler er det mest sorte bjørne, og det er faktisk sæson, fordi de kommer ned fra bjergene for at æde (små piger!?). Det var en fin tur, men det eneste vi så var en frisk bjørnelort på stien.

Det havde selvfølgelig været lidt fedt, hvis man var kommet til Whistler i ski-sæsonen, men eftersom det var maj måned, måtte vi altså nøjes med at gå rundt på bakkerne i de par dage vi var der…