Hopkins, Belize

Det er helt utroligt, at jeg kan blive ved med at finde steder, der går i lavere gear end det forrige. Må snart til en større by for at få lidt balance i regnskabet.

Da jeg tog afsted fra Caye Caulker denne formiddag, havde jeg endnu ingen idé om, hvor jeg var på vej hen. Tog med water taxi til Belize City og så en taxa til busstationen. Hopkins var det eneste navn jeg kunne huske – nogle lokale have anbefalet det dagen før – og da der gik en lokal bus dertil med det samme, hoppede jeg ind.
P1020637 P1020632 P1020638 P1020626
Efter cirka tre en halv time gravede jeg mig ud af den bunke savlende skolepiger, der lå og sov op ad mig – man kunne godt sidde fire på hvert sæde jaja – og blev læsset af midt på en landevej. Var ikke helt stolt af mig selv, men så kom jeg i tanke om, at en del af historien om Hopkins er, at man er nødt til at tomle de sidste 5-7 kilometer gennem et sumpområde for at nå til den lille strandby. Pyyyh det er jo helt normalt for mig at tomle, så… Ikke længe efter sad jeg på ladet af en gammel pick-up truck og blev så sat af på “hovedgaden”.
P1020651
Jeg tror lidt, at jeg havde glemt, at Belize er et uland… Det lyder jo så fancy ikk’? Der bor kun omkring 350.000 i det lille land, hvor det officielle sprog er engelsk, men de fleste jeg har mødt taler Kriol (creole, som er en form for broken English, men ikke det samme som patois, som de fx taler i Jamaica) og nogle spansk.
Belize var for flere tusind år siden beboet af mayaerne ligesom Yucatan-halvøen, og blev for et par hundrede år siden en engelsk koloni. Selvom landet har været selvstændigt siden 1964 og haft navnet Belize (tidligere British Honduras) siden 1973, er den engelske Queen Elisabeth II stadig landets monark.
Jeg fandt et hostel, men da alt var booket, ringede de efter en gut, som kørte mig til et lille hotel ved vandet. Her fik jeg serveret hjemmelavet mad og slappede af et par dage med resten af “familien” – Trisha, en ældre new yorker havde haft stedet i 10 år, og mottoet var: Come as a guest and leave as family. Det var et skønt sted og jeg fik slappet af. Det var helt okay med nogle dage væk fra hostel-livet.
P1070026 P1070028 P1070035 P1070040 P1070049 P1070052