Peru

På vejen igen

Synes det er fint, at de informerer i bussen “… we couldn’t find the robbers”P1190895

Grænsen i Bolivia by night:P1190896

Grænsen i Peru (jo jo der er åbent):P1190901

Fremme i Cusco på mit hyggelige hotel – ikke helt skidt at være alene på værelset i nogle dage, fordi Nathalie var taget på krybdyr-safari på en eller anden flod, hvilket jeg ikke lige havde behov for:P1190903

Cusco

P1190954 P1190911 P1190910 P1190915 P1190923

Der er præsidentvalg i Peru i år (google evt. den kontroversielle Keiku Fujimori) – det foregår på en lidt anden skala end i USA:P1190924 P1190914 P1190927

En dag så jeg en lille demonstration udført af marsvin, ja, hvilket mindede mig om, at “Cuy” er en specialitet i Peru, som selvfølgelig skal prøves – jeg gik ud fra, at budskabet var ‘spis flere marsvin':P1190949 P1190964 P1190965Ja… Så blev det prøvet. Det smager ikke af kylling. Var glad for, at jeg delte den med Amanda og Daniel fra Australien, som jeg havde mødt da jeg var i Argentina, og nu igen i Cusco.

Inka

Inka-(formodede)fakta, som lige må på plads, inden de følgende afsnit, som foregår i den hellige dal:

  • Inca-riget opstod omkring år 1200, men havde sin storhedstid fra cirka 1438 til 1532, hvor Peru blev erobret af spanierne.
  • Man skal dog ikke kunne sige, om inka-riget var bestået, hvis det ikke havde været spanierne, for på samme tid kæmpede to halvbrødre og arvinger om magten i en voldsom borgerkrig. Huayna Capac, deres far, havde mange koner og sønner, men nåede ikke at udpege en arving, før han døde af kopper – som spanierne i øvrigt også var så søde at smitte de hårdt prøvede indianere med.
  • Meget af guldet, som inka-templerne var udsmykket med, blev smeltet om af spanierne, men det er fundet krukker helt tilbage fra killke-folket som boede i området i år 900-1200.
  • Inkaerne talte omkring 10 millioner personer med over 100 etniciteter spredt i stammer over Ecuador, Bolivia, Peru, det nordlige Chile og nordvestlige Argentina.
  • Inka-emperiet var opdelt i fire dele, som gik i retning nord, syd, øst og vest fra Cusco.
  • ‘Inti’ er solguden, som er jordens far. ‘Killa’ er månen, som er Intis kone, og altså jordens mor. Derudover er det godt at kende til Pachamama, som er moderjord, og vistnok søster eller kone til Inti (jojo man kunne sagtens have flere, især hvis man var solen) – alt dette på inka-sproget ‘quechua’

Der er over 26 kirker i Cuscos historiske centrum. Den mest interessante af dem er “Qorikancha”/golden house/Inticancha/House of the sun, er bygget omkring år 1200 af Manco Capac, den første Inka-kejser (som i øvrigt kom fra Lake Titicaca, hvilket nok kan forklare, hvorfor inka-myten om, at verden begyndte her), som en hyldest til solguden Inti. Den var engang speciel, fordi den var det mest hellige sted for inkaerne og ifølge rygtet dækket af guld, men nu er den interessant, fordi spanierne byggede kirken Santo Domingo udenpå det gamle tempel. Guldet har ingen set siden.P1190938 P1190939

Der er rigtig mange inka-ruiner i og omkring Cusco, og en dag tog jeg ud for at kigge lidt på dem med Greg, som jeg mødte på hotellet. Han havde én uge til at se hele Peru, sådan er man jo forskellige, men kom da lige op i tempo i en dags tid.

Først besøgte vi Tambomachay/the inca baths:P1190967

Puma? Rotte? Marsvin? Uanset hvad, ligner Greg da meget godt:P1190969 P1190976 P1190994

Puca Pucara, sandsynligvis en form for militær-fort:P1190997 P1190998 P1190999 P1200004

Templo de la Luna (Salumpunku) er en mindre besøgt ruin, fordi den ligger – og hold nu fast – 10 minutters gang fra vejen! Den er ellers mere spændende og mystisk end de andre, fordi man ikke rigtig ved, hvordan den er lavet og hvordan stenene er fået deres specielle udseende. Folk gætter på alt, lige fra at inkaerne havde en metode til at smelte sten og til aliens. Der er indgraveret en slange og en puma og hugget altere ud i ruinens grotter, hvorpå månen lyser ind af sprækker i specielle vinkler. P1200013 P1200016 P1200026 P1200029

(dette er ikke en del af ruinen, men et peruviansk hjem anno 2016)P1200030

Sachsaywaman, den mest populære ruin i Cusco, så vi kun fra den lokale bus:P1200035

JesusP1200037 P1200042 P1200052

Cusco har rigtig mange gode restauranter, og jeg startede med at besøge ‘Cicciolina’ med Amanda og Daniel. Det var virkelig længe siden, jeg havde været på en rigtig restaurant, og så med åbent køkken ih altså! Det var lige før, der var smiley-rapport på væggen:P1200077

Alpaca-carpaccio:P1200065 P1200072

Amanda og Daniel:P1200083 P1200081

Mere Cusco:P1200093

Optog for uddannelse i Peru ved statuen af Manco Capac på Plaza de Armas, byens største torv: P1200097 P1200101 P1200106

Og senere nåede vi så til, at skulle ind og se ‘Loco de Amor’ årets stor peruvianske film. Vi var enige om, at vi ikke gad se noget af det synkroniserede, så det var den mulighed der var:P1200085

Troede helt ærligt, det var billeder fra latterlige vaskepulver-reklamer, som jeg havde set køre i baggrunden ved billetsalget… Men det var filmen… En musical…IMG_0540 IMG_0541 IMG_0546

Det eneste, der var lidt sjovt i løbet af de 2,5 timer var, at en af sangene var ‘Røøøøør veeed miiiig, så jeg føøøler at jeg leeeeever’ men altså på spansk ‘Eres tu’, som åbenbart er den originale, tak Google. Daniel ville vist hellere have set Captain America med spansk synkronisering…P1200090

 

Næste dag kom Nathalie til Cusco efter sin flod-tur, og det fejrede vi med at tage på veganer-restaurant med Daniel og Amanda. Det er jo fint nok, og de gjorde meget ud af det på den populære restaurant, det’ altså bare lissom om, der mangler noget. Men vi fik nationaldrinken Pisco Sour at skylle ned med, og det kan anbefales (også selvom der er ægggehvide i den oprindelige opskrift)! Den her tiramisu var fx rigtig flot, men det var bare ikke en tiramisu:IMG_0569

På vej til Machu Picchu

Så var tiden endelig inde, til at tage mod Machu Picchu, som var mit eneste mål da jeg tog fra Danmark for fire og en halv måned siden… Det foregik med en taxa fra hotellet i Cusco (i mellemtiden havde Nathalie sluttet sig til mig igen), en minibus fra et ret mærkeligt sted i udkanten af byen, som vi efter to timer blev smidt af på grund af trafik-prop med beskeden, at vi sagtens kunne gå der fra til togstationen i Ollantaytambo, hvorfra vi skulle med Inca-rail det sidste stykke: P1200108

Var da lidt utilfreds, men der var fest i Ollantaytambo (nice bynavn), så det gik hurtigt over:P1200116 P1200120

Og så så vi… Ikke Machu Picchu, men ruinerne af fortet i Ollantaytambo, som er et af de eneste steder, hvot inkaerne formåede at vinde et stort slag over spanierne:P1200124

Og så kom vi endelig til toget, hvor der var god service, rene toiletter, smuk udsigt og gratis alkoholfrie drinks – ærgerligt det kun skulle tage halvanden time.P1200127 P1200180

Og så mødte vi Jutta fra Tyskland på 71, som var væk fra sin gruppe fordi hun havde været indlagt med højdesyge i fire dage, nååårh… Hun var så sød og syntes at vores måde at rejse på var så fantastisk. Hun spurgte til sidst genert, om jeg mon ville rejse med sådan én som hende, hvis nu jeg mødte hende på et hostel. Aber natürlich Jutta!!!P1200194 P1200170

Machu Picchu

Vi ankom sent til Aguas Calientes (som nu officielt er omdøbt til Machu Picchu Pueblo), og næste morgen stod vi tidligt op, eller det syntes vi i hvert fald selv, men kl. 5.00 var åbenbart for syvsoverne og vi var mindst nummer 1000 i køen til busserne, der kører op til ruinerne. Man kan selvfølgelig også vælge at gå (hvor busserne kører i zigzag er der lavet en trappe, som går nogenlunde lodret op), men aargh!P1200208 P1200217

Alt godt kommer til dem, der venter, og vi nåede frem og smuttede lynhurtigt den modsatte vej end de angivede ruter, så vi havde en stor del af ruinerne den første times tid i solopgangen, inden alle de andre nåede den rigtig vej rundt (og vi blev smidt retur af vagterne, som endelig fangede os).P1200232 P1200240 P1200246

Ligger i skjul for vagterne, mens en lama ser undrende til:P1200255 P1200263 P1200291 P1200351 P1200363 P1200368 P1200376 P1200386 P1200394

Vi havde jo taget bussen op, så der var energi til at trave op til Inti Punku/The Sun Gate, som er en af indgangene til Machu Picchu fra inka-ruterne. Der var en fantastisk udsigt over ruinerne, og vejen op til:P1200417 P1200428

Da vi kom ned igen, mødte vi helt usandsynligt Jutta, frisk og frejdig og igen væk fra gruppen:P1200445 P1200451

De dér ruiner vedligeholder ikke sig selv, når 2500 turister hver dag tramper rundt på dem med gud ved hvor mange kilo vand og kameraer i rygsækkene:P1200468 P1200474

En anden indgang til området, the inca bridge: P1200476 P1200487

Aguas Calientes

Efter otte timers traven op og ned af trapper (med trin som jeg finder mærkværdigt høje, når man tænker på inkaerne størrelse), og et par forfærdelige timer i en ulækker pool, som de kalder hot springs, afsluttede vi en dejlig dag med en dejlig middag:P1200505 P1200510

Næste dag var vores ‘reservedag’ i tilfælde af det havde været skyet eller regnvejr i Machu Picchu, men vi kunne glade give vores nye regnslag videre til nogle nyankomne på vores hostel, og tage på eventyr på de togskinner, vi boede lige ud til (bare rolig far, det var i hvert fald slet ikke den dag, hvor min rejseforsikring var udløbet):P1200518 P1200525 P1200535 P1200543 P1200560 P1200562

Vores hostel var den orange bygning, og vi havde da læst, at det ikke var for ‘light sleepers’, hvilket blev bekræftet af et godstog næste morgen. Men hyggeligt var det, når man først var vågen:P1200566

Cusco

Tilbage i Cusco tog vi på Museo del Inca, hvor de havde udstillet nogle af de mumier, som udgjorde forbindelsen til den anden verden (hvor den døde nu var) og blev opbevaret i forskellige templer for at beskytte emperiet. Man måtte ikke tage billeder, og det plejer jeg faktisk altid at overholde – især fordi jeg er bange for at blive opdaget – men se lige det her, ydr:IMG_0582

Og se den lille baby-mumie:IMG_0585

 

Og så var der også udstillet kranier, som både viste, hvor aflange deres kranier blev på grund af deres hovedbeklædning (det var meget fint at have et aflangt baghoved), og også hvor de nok døde af slag i skallen, især dem der ikke havde aflange kranier:IMG_0581IMG_0578

Man ved, man er langt nede på listen over attraktioner, når man når til en sten, som er seværdig, fordi den har 12 sider… Ikke den mest fantastiske inka-bedrift jeg har set for nylig:P1200573 P1200582IMG_0574

 

Inca Kola Zero, we like! P1200603

Besøg på en af Perus mest berømte kokkes restaurant: Chicha by Gastón AcurioP1200605 P1200609

Og senere en festlig aften – når pigerne synes, man skal med på billedet hahaha:P1200621 P1200625

Lima

Man skal spise masser af frisk fisk og ceviche i Lima, det siger alle! Det var bare ikke lige det, man havde mest lyst til, da man kom ud af flyet og der simpelthen stank af rådden fisk i hele området. Det kommer fra en fabrik og er helt normalt, good god det var slemt.P1200653

Har ikke flere billeder fra Lima, gad nok bare ikke tage flere, og byen er ikke specielt køn. Bydelen Miraflores, hvor jeg boede, ligger ud til vandet, og har en fantastisk park langs kysten, som man dog dårligt nok kunne se for dis og smog. Der er alt fra fitness-maskiner til skatepark og tennisbaner, og løb da også et par småture dernede (skulle lige se om jeg stadig vidste, hvordan man gjorde, og nyde at kunne trække vejret i en højde ganske få meter over havets overflade). Ellers brugte jeg tiden på lidt shopping, peducure, frisør (det lærer jeg åbenbart aldrig at man ikke skal), og på at spise fusion-sushi, ceviche, og så lige marinerede spid-stegte oksehjerter hos Grimanesa Vargas’ Anticuchos.

Det blev et langt afsnit, men det er også sidste for denne gang, for nu går turen hjemad. I morgen har jeg lejet bil i Fort Lauderdale og skal shoppe lidt, og så besøge vennerne på den italienske restaurant, jeg fandt på min første aften på min første tur: ‘OH MY GOODNESS, YES WE WILL BE THERE’, skrev Ann, som muligvis har været bekymret, siden jeg forlod bordet for snart halvandet år siden ;)

Vi ses snart!