Caye Caulker – Belize

Efter turen til the blue hole flyttede jeg til et hostel med det skønne navn Dirty McNasty’s – hvem filan finder på sådan noget?! Lagenerne var rene, og der var en kok ansat, som lavede omeletter hver morgen. De havde kajakker, man kunne låne gratis, og dem skulle vi da ud i! Niels og Rune, et par danskere jeg mødte på bådturen fra Mexico, havde fundet nogle fiskestænger og Jade fra Australien og jeg hoppede med. Det var en super dag og vi fangede ikke en eneste fisk. Altså ikke før vi sejlede ind til nogle mangrove-træer og mødte nogle lokale knægte, der trak den ene fisk op efter den anden haha.

P1020524 P1020531

Caye Caulker er et af de mest afslappende steder, jeg har været. Der er ingen biler og gaderne er belagt med hvidt pudder-sand. Synes jeg har været meget på farten, og det var skønt at have et par dage med ren afslapning. Vi så lidt Champions League på øens eneste sportsbar (muligvis også byens eneste tv-skærme), gloede på at de lokale drenge spillede basket, spiste frisk fisk og, nå ja, selvfølgelig lidt mere ris og kylling. Den ene aften så jeg 50 Shades of Grey i en lille udendørs bio. Var langt fra begejstret over filmen, men når man sidder med tæerne i sandet og kan kigge op på månen, gør det ikke så meget, hvad de viser på lærredet.

En anden dag tilbragte vi igen på en båd, som vi hyrede. Vi var hele fem danskere – det er ligeså mange som jeg har mødt i alt indtil nu – og så Jade og fire lokale fiskermænd Paps, Rasta-man, Smooth og Gorgora – det hedder de!

P1020534P1020495P1020496

Først skulle der fanges madding med net (ovenfor), og så havde fik vi lov at have det sjovt med at lade fisk og pelikaner slås om de små sardiner.

P1020515 P1020504 P1020505 P1020511 P1020508 P1020512

På næste stop blev vi smidt i vandet med snorkler og masker for at dykke efter konkylier, som vi skulle bruge til aftensmaden. Når man først lige lærte at spotte dem, var det ikke helt umuligt – og ret så sjovt!

P1020544

Fandt også lige en “lille” søstjerne… Da jeg fik den op af vandet, var den så tung at piggene borede ned i min hånd, hvilket muligvis forklarer det måkse lidt anstrengte smil:

P1020547

OG! DADADAAAAA… så kom vi til det mere nervepirrende stop, hvor der allerede inden vi kom i vandet cirklede store hajer rundt om båden, øhh… Gæt lige hvor meget jeg skulle overtale mig selv til at hoppe i! Fik til sidst overtalt gutterne til ikke at fodre dem fra start, og de lovede højt og helligt, at de ikke spiser danskere.

P1020553 P1020557 P1020562

Jeg overlevede, hurra! Egentlig var det mest farlige her ikke hajerne, men de mange sting rays (Ja nemlig, det var sådan en der gjorde det forbi med selveste Steve Irwin!) – de kan være enormt “kærlige” og man skal så bare sørge for at være helt rolig, når de nærmer sig, for hvis man sparker og plaske kan man blive ramt af deres onde hale-finne, og så er det så godt som slut. Under vandet kunne jeg høre mig selv og Camilla skrige gennem vores snorkler og til sidst var det simpelhen så komisk og hysterisk at jeg måtte op og have luft – her et billede af vores frygtens/lettelsens/sejrs-skrig:

P1020576 P1020578

Det var en srot oplevelse! Kan lige indskyde, at mit fine badetøj er inspireret af de mange krebse-farvede rygge, jeg så i snorkel-centralen Caye Caulker hver eneste dag.

Og så kunne vi endelig sætte kurs mod den lille private ø, hvor vi skulle lave bål og aftensmad: Konkylie-ceviche og den her fisk, som Rune så flot hev op.

P1020532 P1020570 P1020589 P1020594 P1020612 P1020606

Tror ikke, jeg kender nogen, der ikke ville nyde en uges tid på og omkring Caye Caulker!