Vi fik lige klemt en frokost ind på Shady Shag’s i Bowling Green, Kentucky. Et lynvisit, men Kentucky kom på listen, og så kørte vi videre til Alabama efter alle kunsten regler:
Og så er der lige service på, selvom jeg ellers ikke redigerer billeder; for der SKAL zoomes ind på den amerikanske drøm her:
og igen:
‘amen er det ikke herligt??
Niels’ dagbog: Igen enormt smuk natur at køre i [Red. Se bare herover]. Det er essensen af roadtrip. Mads og monopolet, musik, drikkevarer, slik og en god quiz. Alt for godt.
Vi overnattede på KOA (Kamping of America) ved Wheeler Lake. Og her må jeg igen lige tage et citat fra Niels’ dagbog: Mens jeg badede i den kolde sø, fik Charlotte charmeret sig ind på de to kvinder bag disken, så vi ikke skulle betale for vores overnatning.
Jep. De syntes da, det var så synd, så synd, at vi havde sovet i bilen. Og nej, jeg sku’ ikke i den iskolde, plumrede, sø-muligvis-med-frøer-i, ellers tak!
I samme omgang kan jeg lige indrømme, at meget af det, jeg har skrevet om sydstaterne er overordentligt inspireret, for ikke at sige kopieret direkte fra Niels’ dagbog, som vi skrev sammen på de lange køreture, for ikke at glemme noget på vejen. Suk, det bliver hårdt, når jeg igen selv skal til at huske på, hvad jeg har lavet!
Vi besøgte Wheeler Plantation, hvor vi gik en tur og mindedes General Wheeler (vist en stor kanon og general under borgerkrigen) og hans slaver (vist helt almindelige slaver), som boede der engang – se om I kan gætte, hvem der boede hvor:
Bagefter spiste vi frokost på en soulfood restaurant, hvor både sorte og hvide stimlede sammen efter søndagsmessen. Vi var måske en anelse “under-dressed” på sådan en søndag, men vi havde da været i bad om morgenen på campingpladsen!
TIP: Vores erfaring er, at i sydstaterne går man ikke galt i byen, hvis man sørger for at spise på steder, som bærer deres ejers navn. Som fx Dot’s Soulfood. Finder man dem i udkanten af byerne, er de meget beærede over, at man som (bleg) turist har fundet deres lille sted.
Og så skal vi også lige have vinder-billedet med; McDonald’s i Alabama søndag efter kirke-tid:
I Birmingham, Alabama, gik vi næste dag tur i Martin Luther King Jr.’s fodspor – lærerigt og skræmmende, når man tænker på, hvor kort tid det egentlig er siden, at han stod i spidsen for ‘Project C’ – C for Confrontation – i 1963 mod det raceopdelte system. Her demonstrerede tusindvis for ligestilling og blev mødt med våben, hunde, og anholdelser (over 3.000 anholdte, hvoraf de fleste var high school-elever) fremfor dialog. Statuerne af de fire piger, som Niels kigger på, er et mindesmærke for de fire skolepiger, der døde, da KKK sprængte en bombe under søndagsgudstjenesten i 16th Street Baptist Church (billede 3). Så trist.
Turen rundt i sydstaterne var uden sammenligning roadtrippet over dem alle, og det blev selvfølgelig rundet af på manér a la Borte Med Blæsten på Twelve Oaks, som er en kæmpe antebellum-mansion ikke så langt fra Atlanta. Og en lille bøf…
Og snip snap snude, så er den historie ude…