Dania Beach, Fort Lauderdale

Godt fremme! På flyet mødte jeg Marie-Louise fra Sverige og hendes mand. Deres søn tog til London for at være programmør, men efter et år besluttede han sig for at blive tryllekunstner og rejse rundt som gade-artist. Det har han nu gjort i syv år og han har også vundet Sweden’s got talent (https://www.youtube.com/results?search_query=charlie+caper+magic) – jeg bliver nok ikke gade-artist, men inspirerende at høre om andre der skred fra hverdagen ;)
P1010621
Jeg bor, via airbnb, hos James og hans søn.  Det er meget billigt og lever op til prisen, oh well… Det er et ret stille område, men fandt da Paolo’s Italian Restaurant fuld af lokale folk da jeg ankom. Køkkenet var lukket, men Paolo gav et glas vin, tvang opvaskeren til at følge mig sikkert hjem, og har lovet at lave mad til mig i aften :)
Startede dagen med en gåtur til stranden (og bare rolig, der var livreddere i tårnene), morgenkaffe på Jimbo’s og lidt fugle-kiggeri – se billederne, jeg ved ikke lige hvad slags, men de var store!
Senere fandt jeg Grampa’s Bakery and Restaurant, som klart er et besøg værd. All American diner-stil og søde servitricer, som har arbejdet der i mindst 100 år: ‘Hi honey!’, ‘More coffee darling?’, ’Now you just go ahead and sit there for as long as you like, I don’t wanna work today’.
Grunden til stoppet her i Florida var, at jeg ville give Norwegian tid til evt. at glemme min bagage, men eftersom den kom med, vil jeg bare gerne videre… I morgen går turen så til Jamaica, MAN!