Tikal, Guatemala

Vi var ni personer, der skulle afsted sammen, og det kunne kun gå for langsomt med at få bestilt en tur til ruinerne i Tikal. Derfor kom vi til at betale rigeligt for billetterne, men til gengæld var der afgang kl. 03.00 fra vores hotel, så vi kunne komme ind i nationalparken, inden den åbnede. De lokale tur-guider løb således rundt og råbte og skreg ‘TIKAL TIKAL TIKAL’ mens de hamrede på dørene på hotellet klokken fem minutter i tre – de fleste af os havde da også fået sovet 2-3 timer, så vi var selvfølgelig super friske og allerede oppe, eller… Stakkels dem der ikke skulle med.
Kan ikke huske køreturen fra Flores til Tikal eller vandreturen mellem parkens indgang og pyramiderne ret detaljeret, sjovt nok, men pludselig sad vi øverst oppe på en af de fire store pyramider, der udgør hjørnestenene i Tikal-ruinerne. De ligger midt ude i junglen, og mens vi sad her og ventede på at solen stod op, kunne vi se udover junglen og høre dyrene vågne. Der var papegøjer, tukaner og aber. Ikke mindst brøleaber! Har aldrig hørt noget lignende, og er stadig ikke helt sikker på, at det kan være rigtigt, at det lille dyr laver den kæmpe lyd. Det lyder som en løve, men de siger, at det er der altså ikke nogen af lige i den jungle.
 P1070136 P1070145 P1070159 P1070162 P1070192
At se solopgang var en meget speciel og lidt kold oplevelse, hvilket forklarer den kappe jeg er iført på en del af billederne… Det er Niels’ tæppe, men synes egentlig det er meget passende udklædning til omgivelserne, og nogle af Mayaerne må da helt sikkert have haft sådan en kappe, ikk’!?
P1070206 P1070226 P1070231 P1070178
Forskellen på Tikal og de andre Maya-ruiner er ikke, udover beliggenheden, at det er utrolig velbevaret, og at man, i modsætning til for eksempel i Chichen Itza, har lov at gå på opdagelse på egen hånd og klatre rundt på og i pyramiderne. Det gør det altså bare lidt sjovere.
P1070174 P1070209 P1070218 P1070219
Og ja, så var der jo lige nogle skøre englændere der var ved at lave et rejseprogram om Tikal. I programmet skulle der udføres et ritual til ære for Maya-guderne, som blandt andet betød at en lille udklædt mand tog munden fuld af lampeolie, som han skiftevis spruttede ud i hovedet på værten, Steven Fry (som ifølge et par englændere er meget kendt), og på et bål – ved ikke liiiige hvor autentisk det var, men vi var da flade af grin. Håber han overlevede, ind imellem slurkene lød det ikke helt godt.
P1070204