Jamaica – Fra Ocho Rios til Port Antonio

Så begynder det at ligne noget… Kan se på det hele, at jeg nok startede på øens mest turistede sted. Det vil sige, at i Negril lever de af turisterne, og det gælder egentlig også Ocho Rios, som var præget af krydstogtskibenes daglige leverancer af ‘pæne’ turister :D

Men da jeg stod af bussen var der reggae for fuld skrue og hele byen var én stor fest på grund af en kæmpe reggae-koncert. Jeg travede med til stort smil til Reggae Hostel, som er helt fantastisk og chiller nu med en dejlig gruppe af folk fra alt mellem Mandeville på Jamaica og Stuttgart. Alex, jeg mødte i Judy House, var her da jeg kom, og vi gik over i parken for at høre koncerten. Det er så autentisk og fedt her, men man skal helst gå i en gruppe om aftenen. Sådan er det så bare.

P1010808 P1010792 P1010807 P1010814 P1010812

Forleden aften var vi en gruppe der tog ned i det lokale slum-område ved vandet – vi fik fantastisk mad lige fra olietønde-grillen og nogle af gutterne spillede pool mod de lokale hele aftenen.

P1010853 P1010854

Vi har været på tur i bjergene for at komme til byen Nine Mile, hvor Bob Marley blev født og er begravet. Selve mausolæet var en forfærdelig turistfælde, men han lå der da… Turen var fantastisk smuk gennem regnskov og bjerge og med stop i en marihuana-plantage – det er ulovligt, men overalt, og de planter det i kålmarker, så man ikke på afstand kan se, hvad der ellers gror.

P1010815 P1010816 P1010817 P1010818P1010822P1010825P1010827P1010831P1010832P1010834P1010836P1010837

Igår var vi i Little Dunns River Falls, hvor vandet fosser ned fra bjergene og ud i havet – det var den ultimative spa/naturoplevelse.

Først morgenmad hos Mama Dee:P1010845 P1010855 P1010846 P1010847 P1010848

Mor og søn, Danna og Vinton:P1010841 P1010844 P1010842

Port Antonio

Efter en slappe-dag på stranden i Ocho Rios, som ikke var nær så fin som de fleste steder, var der afgang mod Port Antonio, som viste sig at være et lille paradis. Her lever folk ikke af turisme, og det mærker man tydeligt og på behagelig vis! Det lille centrum summer af liv og der sælges alt fra sukkerrør til patties, som er den lokale fastfood – en slags butterdej med kødsovs eller ost i, meget sundt. Det eneste de henvender sig til os omkring er, om vi vil med nogle af busserne, som overalt på øen afgår, ja, når de er fyldte. Meget fyldte.

Jeg fulgtes med Danna (JAM/GB) og Andreas (DE) og vi blev hentet på busstationen af Marion og hans kone, som har bygget et hostel på en bjergtop over byen. De er tyskere og stedet hedder selvfølgelig ‘The Germaican Hostel’. Udsigten var fantastisk og de var søde til at køre folk til og fra byen dagen lang. Havde ikke selv tid til at starte jeep’en, ringede de efter en lokal taxa-mand, som skovlede op til syv personer ind i sin oldgamle stationcar, som så skrabede sig ned af bjerget på henholdsvis hjulkapsler, understel og af og til dæk. Enkelte steder måtte alle mand ud og gå. Jeg var imponeret hver gang den lille rasta-mand dukkede op med sin uldne hue.

P1010861 P1010862 P1010863 P1010864 P1010865 P1010867 P1010868 P1010870 P1010873 P1010876 P1010877 P1010879 P1010881 P1010883 P1010885 P1010887 P1010889 P1010890 P1010891

Tilbragte to dage ved den blå lagune (lidt af filmen Blue Lagoon fra 1980 er indspillet her), og om aftenen stod den på hygge, kortspil og en stor ganja-sky hjemme på the Germaican, hvor de både sørgede for aftens- og morgenmad. Jeg er stadig målløs over, hvor meget de kan ryge her, også de andre rejsende. Men det er jo ih-og-åh så naturligt og godt for alverdens skavanker, siger de!