Afgang fra Cuba og tyvstart i Mexico

Man skal huske – inden man bruger alle sine cubanske kontanter, fordi de ikke kan veksles andre steder end i Cuba – at man skal betale 25 Pesos Convertibles (= 25 USD, men det modtager de IKKE) i lufthavnen for at forlade landet. Det fandt jeg først ud af dagen inden afrejse, så måtte tigge og bede taxachaufføren om at give mig de 5 pesos, jeg manglede, til gengæld for nogle US dollars og alle mine mønter. Surt show, for havde jo lige forhandlet mig til en super pris for taxaturen!

Havde købt min billet fra Havana til Cancun via ticket.dk, på billetten stod der Hahn Air (har nogen nogensinde hørt om det?!), og fandt ud af flyet var fra Cubana Air, som ingen ved noget om eller stoler på. Kunne ikke opdrive en printer i den Cubanske hovedstad til at printe billetten, så med alt det at være nervøs for, var jeg i lufthavnen i god tid. Flyet var da også kun 4 timer forsinket og var er intet at foretage sig i Havana lufthavn. Heldigvis mødte jeg Jukkis fra Finland, som jeg havde mødt en uge forinden, og han var så sød at tanke kaffe på mig hele dagen. Han introducerede mig også til Fabian fra Tyskland, som ligesom jeg skulle til Cancun. Han havde været der før og havde bare taget en smuttur til Havana.
Når man rejser sådan her, fra dag til dag og uden de store planer, er det super rart at kunne hægte sig på nogen, der ved hvordan det hele foregår, når man kommer til et nyt land. Ikke mindst en tysker – de har jo bare altid styr på alt. Fabian fik os dirigeret uden om de aggressive taxachauffører og købte billetter til ADO-bussen, som kørte os ind til byen. Vi spiste street food om aftenen, som jeg nød helt uden at blive straffet med ‘velkommen-til-Mexico-mave’ den næste dag, jajaja!
Cancun var ikke meget værd, og jeg skulle jo også bare lige booke hotel til min far, mor og Thomas kommer. Cancun er kendt for sit natteliv og for at været stedet hvor en masse unge amerikanere tager på spring break – her ser vi en flok gutter fra øen Reunion, der ligger tæt på Madagascar. Havde aldrig hørt om denne ø, men de var da sjove:
P1020364
Planen var at tage hurtigst muligt til et andet land, men kunne ikke modstå fristelsen til lige at smutte med til Isla Mujeres et par dage med Fabian, Simon og Jimmy. Der kunne jeg jo så også lige booke et par nætter til familien så!
P1020365
Boede på Poc Na Hostel. Det var et stort hostel, men virkelig godt. Yoga på stranden hver morgen (prøvede en enkelt gang, men faldt i søvn hele tiden), gratis spansk-undervisning, hængekøjer over det hele og masser af drinks i strandbaren.
P1020366 P1020371 P1020388 P1020389
Og jo, sikkerheden på øen var da også i top… Eller… Det kan være lidt svært at begribe, at det skal være nødvendigt med denne form for vagtværn på en lille ferie-ø på godt 1 kvadratkilometer. Hvis billedet er for svært at se, kan jeg fortælle, at det er et militærpoliti med hjelme og maskingeværer der er på almindelig patrulje uden for hostel-grunden. Turde ikke gå tættere på hihi:
P1020375
Den ene dag lejede vi en golfvogn og kørte øen rundt. Smuk tur med det Caribiske hav altid i sigte, kæmpe leguaner (eller hvad de firben nu hedder) et stop for at snorkle lidt og spise på en lille fiskerestaurant med de lokale.
P1020385 P1020383
Efter et par dage i det lille paradis, sagde jeg farvel og på gensyn til Mexico, og satte kurs mod Belize…