To Corn or not to Corn Islands – Nicaragua

Der er som udgangspunkt to muligheder for at komme til Corn Islands fra Managua

  1. Hop på et direkte fly.
  2. Rejs tværs over landet med bus til El Rama, båd på en flod til Bluefields og til sidst en båd til Big Corn og endnu en båd til Little Corn Island.

Gina, Dickie og jeg var enige om, at vi trods mange skrækhistorier om den hæslige rejse, var ude på eventyr og ville tage den over sø og land.

Det startede godt med at sikkerhedsvagten fra vores hostel i Managua kørte os til en godt gemt busstation midt inde i et kæmpe marked, hvor vi købte billetter til samme aften. En af Dickies veninder, som bor i Managua, tilbød at køre os, men tumperne her kunne simpelthen ikke finde busstationen igen. Til sidst fandt vi en anden busterminal, hvor de tilbød at mase os plus rygsække ind bagest i bussens midtergang. Vi kunne ikke andet end at sige ja tak, for vi var afhængige af at nå flodbåden fra El Rama til Bluefields næste morgen. De lovede, at der ville være siddepladser efter to en halv time, fordi nogle skulle af… SNYDT IGEN! Vi stod op i alle seks timer, fra kl 22 om aftenen til 04 om morgenen!

P1140497 P1140498 Vi nåede til gengæld frem i tide til de små motorbåde (Pangas) mod Bluefields, og at sidde på den hårde træbænk i to en halv time ned af floden, Rio Escondido, var jo pludselig den rene luksus. Kaptajnen slog en høj latter op, da påhængsmotoren startede – en anelse foruroligende, at han blev SÅ glad over, at den overhovedet kom i gang. Mens jeg sad der som en zombie proppede jeg lidt musik i ørerne, og det var mildest talt urealistisk da Aqua begyndte at give den gas med Barbie Girl mens jeg kiggede på flokke af pelikaner og de lokale morgenbade i floden ud for deres små strå-hytter – jeg sværger, at jeg ikke aner hvordan i det hede hule… den sang har fundet vej til min iPod :DP1140502 P1140505 P1140507 P1140514 P1140517

Da vi nåede Bluefields, fortalte de os på havnen, at der ikke gik nogen både til Corn Islands de næste par dage. Av min meget trætte krop. Næste morgen var vi nede på havnen og spørge rundt omkring, men den båd, der kunne have sejlet til øen, var sejlet tilbage til Rama.

Bluefields

Vi mødte nogle andre rejsende, som havde været i Bluefields i over en uge og stadig håbede på, at der ville komme en båd, og undersøgte mulighederne for selv at chartre en båd + kaptajn. Det lykkedes faktisk Gina og Dickie, mens jeg for en stund havde meldt mig ud af legen, og efter at have banket på døre på hele hotellet for at finde flere der ville med, spurgte jeg om at få lov at se billedet af den båd mine søde rejsekammerater havde fundet. Jeg var målløs. De både der sejler den 70 km lange tur normalt, er måske ikke meget mere en nogle ombyggede fiskekuttere, men den her var som den lille jolle vi fjollede rundt i på Guldborgssund i nogle år. Nej tak, ellers tak, I må være vanvittige! Det viste sig også, at der for nogle uger siden var en bådulykke mellem de to Corn-øer, hvor bl.a. nogle turister døde, hvilket har gjort at de pludselig – og vist for første gang nogensinde – går op i vejrforhold, bådkvalitet, redningsveste osv. Mest fordi militæret nu holder øje med dem. Vejret var imidlertid ikke med os, og i løbet af et par dage havde vi alle opgivet. Der var stadig mulighed for at flyve til Big Corn, men med den stærke vind, var chancerne for både mellem øerne og ikke mindst dykkerbåde minimale. Oh well, tror det er første gang, jeg har måttet opgive noget på den måde på mine rejser, så det var nok bare min tur. Jo, jeg har da råd til den flybillet, men på det her tidspunkt var det altså passé for mit vedkommende.

Her kommer lidt billeder fra dagene i Bluefields (det var jo ikke fordi, vi sad og tudede hele tiden) – bemærk Falck-bilen, mor, så er der jo redning i nærheden.

P1140522 P1140523 P1140525 P1140527 P1140533 P1140536 P1140539 P1140540 P1140545 P1140546 P1140557 P1140558 P1140560 P1140565 P1140572 P1140573 P1140575 P1140585 P1140588 P1140595

Jeg fandt til gengæld ud af, at Pearl Lagoon, som jeg har hørt om, men afskrevet fordi det er så ufremkommeligt og langt fra al civilisation, pludselig var tæt på. Fik overtalt de andre, selv stakkels Gina, som var så ked af ikke at komme til Corn, til at tage med.

Pearl Lagoon

For lige at forklare: Det her område er en del af Mellemamerika, som de spanske Conquistadores aldrig nåede frem til, da de erobrede resten i 1500-tallet, derfor opfatter de ikke sig selv som en del af Nicaragua og får også i stor udstrækning lov til at være i fred. Til gengæld er området befolket af en fantastisk blanding af efterkommere af oprindelige stammer (Mestizoer, Miskituer, Garifunaer mm.) og undslupne caribiske slaver (især creoler, hvilket gør at de fleste taler engelsk eller i hvert fald broken english ligesom på Jamaica). Mødte en fyr, som arbejder på et projekt lidt længere oppe ad kysten, som var blevet spurgt flere gange, om han dog virkelig kunne se noget ud af sine blå øjne! De lokale kalder stadig resten af Nicaraguas befolkning for ‘The Spaniards”.

Jeg syntes, det var et helt fantastisk sted, at opleve. Vi boede på Casa Ulrich (Navnet: En Schweizisk mand fik en søn med en lokal kvinde, sønnen tog til Østrig og blev uddannet kok, tog tilbage til Pearl Lagoon og åbnede et lille gæstehus, hvor han lavede fantastisk mad til sine gæster. Manden, Mr. Fred, er nu gammel, men tager sig stadig godt af sine gæster, os, på sin helt igennem caribiske facon, som tvang os til at slappe heeeelt af).

Se på billederne

  1. Hvordan de bruger sorte plastic-sejl på deres små både
  2. Slagteren under stråtaget, som gik råbende gennem byen hver gang han havde slagtet et nyt dyr (stanken var forfærdelig)
  3. Firbenet på Ginas skulder (NOGEN, Julia og far, har sagt at de små dumme gekkoer ALDRIG vil sidde på et menneske, buhuuu, men det GØR de!!!) Faktisk rørte jeg en gekko på ca 2 cm dagen efter, for at prøve at blive lidt sejere – det var noget med at jeg stod og skreg bag et bruseforhæng og Gina satte den på min hånd uden jeg kiggede… Men stadig!

P1140604 P1140605 P1140608 P1140609 P1140610 P1140612 P1140670 P1140672 P1140674 P1140676 P1140680 P1140682

En dag spillede det lokale baseball-hold, og det skulle vi selvfølgelig hen og se. Vi havde fået at vide, at kampen startede kl. 12, men da vi kom, sagde de kl. 13. Kl. 13 mødte vi så op igen med kolde øl og snacks, og sad på tilskuer-rækkerne med omkring fem lokale. Kl. 14.30 mødte det andet hold op, de var kommet sejlende fra en by længere oppe ad kysten. Kl. 15.30 gik kampen så endelig igang og kl. 16 blev den stoppet på grund af en kraftig byge. En lille mand løb straks efter ud for at tørre vand op fra banen med en svamp hahaha, se billedet, et meget utaknemmeligt job, og da han havde begrænset succes, blev kampen udskudt til kl. 17, sagde de. Kl. 21 gik vi tilbage og fik set de sidste 15 minutter – på det tidspunkt var der gang i den og Pearl Lagoon vandt kampen, hvilket vi fejrede på den lokale bar. Sådan gik der så en dag, og vi fik indstillet vores ure til caribisk tid :)

P1140684 P1140692 P1140704 P1140714 P1140724 P1140732 P1140736

Haulover & Awas

En dag begav vi os ud for at besøge nogle af de små samfund – egentlig bare Awas, men fordi vi for vild kom vi først til Haulover, hvor vi søgte ly hos de lokale under en byge. Da vi nåede frem til Awas og gik ned til vandet, kom et par lokale fiskere sejlende ind i deres lille kano med dagens fangst, og de tilbød at lave frokost til os. Aftalen var, at vi gik med en af dem rundt og købte forskellige grøntsager hos de lokale (kassava et sted, bananer det næste osv.), og så ventede vi i skyggen og drak friskplukkede kokosnødder i et par timer mens de huggede brænde til komfuret og lavede en lækker suppe til os.

Fun fact: På billedet, hvor manden går og der står en okse længere henne, kan man se de små stier/veje, som nogle danskere åbenbart har bygget til de her små samfund i 1995. De lokale husker stadig med glæde tilbage på Mr. Sven osv, som boede hos dem og gav dem vejene for mange år siden. Anede ikke, at Danmark havde ydet den form for bistand til Nicaragua siden 1981, men jeg mødte også en mand i Managua, som fortalte samme historie. Man kan læse mere om det her, hvis det skulle være: http://netpublikationer.dk/um/Nicaragua/NicaraguaDanmarkPartnerskab/nicaragua_danmark_dk.pdf

P1140620 P1140622 P1140624 P1140629 P1140633 P1140636 P1140638 P1140645 P1140647 P1140648 P1140652

Los Cayos Perlas – The Pearl Cays

Vi følte os jo en smule snydt, fordi vi ikke var kommet til Corn Islands, og vandet i Pearl Lagoon var lige plumret nok til at føles rigtig caribisk. Den nye mission blev derfor, at komme ud til de små palmeøer 35 km ud for kysten. Det fungerer sådan, at man tuller rundt i byen og taler med de forskellige bådejere, for at få lavet en fornuftig aftale om transport, mad og evt. overnatning. Vi endte med at handle med Jimmy – nok mest fordi et par italienere med to små børn allerede havde besluttet at tage med ham, og tænkte at de så nok havde gjort deres research for os.

De små øer må egentlig ikke ejes af udlændinge, fordi de er beskyttede og ikke kan tåle, at man bygger på dem, men for nogle år siden fik en eller anden græker fat i nogle papirer på øerne, som han solgte dyrt til bl.a. englændere. Derfor er det ikke helt klart, hvem der må hvad, og den engelske ejer af vores lille ø, vidste i hvert fald ikke noget om, at vi var på overnatning derude. På den anden side, sagde den ansatte ‘watchman’ som bor på øen alene med sin familie, at ejeren ikke havde været der i to år – happy days!

Efter en tur på tanken, et besøg hos fiskehandleren midt ude på vandet, et stop kystvagten som ville se vores pas og have lovning på, at der ikke var rom i vores vandflasker (det var der måske lidt), og en ret bumpende tur over bølgerne, nåede vi frem til de lille paradis.

P1140741 P1140742 P1140763 P1140748 P1140769

Jimmy lavede en fantastisk frokost af de nærmest stadig levende kæmpe-rejer og hjemmelavet coconut-rice, og fortsatte de næste par dage med at kreere fantastiske creole-retter til os. Der var ikke andet at lave end at slappe af og bade, og man kunne gå øen rundt på fem minutter. Vi sov i en lille hytte, hvor et bord med en tynd madras på gjorde de ud for en seng, hvor vi lå med benene udover kanten. På en af nabo-øerne optog de en italiensk version af Robinson Ekspeditionen for nogle år siden, og Jimmy havde sejlet rundt med nogle af dem dengang.

Mens vi så solnedgang kom et par watchmen fra de andre øer sejlende i hhv. en lille træ-kano og en plastic-kajak for at lade deres telefoner op, mens gas-generatoren på vores ø var i gang. Kun ét sted på øen kunne de få signal, hvis de kravlede 3-4 trin op ad en stige, så der stod de så et par timer, inden de igen sejlede ud i mørket.

Efter et par dejlige dage (uden så meget søvn pga. “sengen”) drog tre glade og solbrændte vesterlændinge tilbage mod civilisationen. P1140778 P1140781 P1140786 P1140789 247671_10154648280271632_7589340035114790051_nP1140827 P1140823 P1140824 P1140830 12742727_10154648273346632_182520270961445830_nP1140835 P1140878 P1140879 P1140883

Tilbage i Pearl Lagoon nåede jeg lige et besøg på skolen og at sige farvel til parret med det lille bageri, hvor vi drak kaffe hver morgen.

P1140894 P1140899 P1140905 P1140908 P1140912 P1140917

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>