Det er rigtigt, at kriminaliteten er koncentreret og nogen har bildt mig ind, at Jamaica allerede har haft 1500 mord i 2015, hvoraf de fleste er begået i Kingston. På den anden side er det mest hinanden de bekriger, og damen der arbejdede på mit hostel fortalte, at hun oplevede rejsende, der spurgte, hvor der var størt chance for at blive røvet, for det ville de gerne kunne skrive på deres rejseblogs, facebook osv. ‘amen altså helt ærligt! Sådan en historie kan jeg ikke berette og selvom vi var til nogle gadefester i mere tvivlsomme områder, følte vi os aldrig truede på nogen måde.

Her stemningsbilleder med Ruth og Anna (Schweiz) fra byens hippeste bar, Dub Club, som ligger oppe i bakkerne med udsigt over hele byen:

En sød dame, som jeg spurgte om vej. Hun syntes ikke, jeg skulle gå alene, så hun tog mig med på marked og fulgte mig så til bussen:

Kingston ligger meget smukt og man kan se The Blue Mountains fra hele byen:

En gadefest starter når nogen sætter et gigantisk hjemmelavet lydsystem op og sætter noget reggae på anlægget. Det kan være pladerspillere, cd-afspillere eller eller live-musik, og det sker at nogle af de kendte reggae-kunstnere kigger forbi og giver et nummer. Jeg kender dem jo ikke, men man kan se på de lokale, hvornår det er noget helt specielt. Ud af det blå opstår der af og til nogle helt vilde danse-konkurrencer, hvor de i holde battler mod hinanden. Så fedt så fedt! Folk passer på hinanden og er generelt flinke – selvom det kan være trættende, at de alle vil giftes og flytte til Danmark. Den ene aften var vi til en gadefest i et mindre fint område, og jeg stod ved et bål lidt væk fra musikken med et par lokale og nogle hunde… De sagde, at det var fedt jeg var der, og der var ingen problemer, men at jeg nok ikke lige skulle rende rundt i det område, når der ikke var gadefest. Forstået!

Festen slutter når politiet kommer forbi, og så dukker hele flokken typisk op et par minutter senere på en ny adresse.

Og til sidst lidt coolness: